Håndlavede køkkenlåger og -fronter

Der er køkkener, man bruger. Og så er der køkkener, man mærker.

Hos Kustomhouse designer vi ikke bare fronter til et køkken. Vi skaber luksuriøse rum, stemninger og historier. Nye køkkenfronter er ikke blot et overfladevalg; det er dét element, der definerer hele køkkenets udtryk. De udgør overgangene mellem arkitektur og hverdagsliv, og derfor skaber vi fronter, der er lige så æstetiske, som de er holdbare.

Vi tilbyder både malede køkkenlåger i håndblandede farver – og til dig, der foretrækker dit køkken i træ med de rå og smukke åretegninger, tilbyder vi selvfølgelig også fronter i forskellige træsorter, der er fremstillet på vores eget snedkeri og designet med respekt for materialet og dit hjem. Vi indretter også gerne dit køkken med trælameller, som vi også selv fremstiller og skræddersyr efter dine ønsker.

Når vi skaber køkkenfronter i træ og generelt arbejder med træmaterialer, værner vi om råmaterialet og bearbejder det, så træet bevarer sin autentiske skønhed. Her kan du udforske vores fronter i egetræ, elmetræ, valnød og vores kollektion af malede fronter, der åbner for et personligt farvesprog.





erhverv_11zon

Ved du allerede, hvordan din køkkenlåger skal se ud, så kom ned og tag en snak med en af vores forhandlere – så hjælper vi dig videre

Egetræ: Tidløs ro og naturlig styrke

Skabsfronter i egetræ er som et godt møbel – skabt til at holde, og til at ældes med ynde. Hos Kustomhouse arbejder vi både med massiv egetræ såvel som egefinér i højeste kvalitet: Hvor -åretegningerne fremstår som et naturligt ornament.

Når du vælger egetræ til fronterne i hjemmet, skaber du ikke blot varme og stoflighed i rummet – du tilfører karakter. Materialet kommer i mange forskellige udtryk og overfladebehandlinger: Alt fra olieret, mat og bejdset egetræ i lyse, varme, røgede og helt mørke farver.

Lameller og fronter i egetræ fremstilles på vores eget snedkeri, hvor vi bearbejder, olierer og monterer med en håndværksmæssig præcision, der mærkes i hver bevægelse. Egetræ er for dig, der søger ro og styrke – og vil have et køkken, der føles som en fast forankring i hjemmet.





03_una_røget_eg_02

Elmetræ: Det diskrete og det dramatiske

Elmetræ er til dig, der søger noget andet. En mørk træsort, hvor lyset stadig danser i overfladen, og hvor struktur og glød giver fronterne liv. Vores fronter i elm er kendetegnet ved en diskret elegance, der skiller sig ud – uden at overdøve resten af rummet.

Fronter i elmetræ fungerer både som gennemgående element i klassiske køkkenindretninger og som visuel kontrast i moderne indretninger med mere kølige nuancer. Elmetræ er derfor perfekt i kombination med marmor, stål eller malede elementer for et afbalanceret udtryk.

Elme er en træsort med kant – og samtidig en af de mest underspillede. Perfekt til dig, der ønsker et kompromisløst design i en dæmpet, varm tone.





una_elmetrae_graatonet_01

Valnød: Sanselig dybde og diskret luksus

Hvis egetræ er det solide og elme det elegante, så er et køkken i valnød det sensuelle valg. En front i valnød udstråler raffinement og varme. Den dybe glød og naturlige variation i spillet gør hver låge unik – og giver et næsten møbelagtigt udtryk til dine køkkenskabe, -låger og -skuffer.

Vi bruger kun nøje udvalgte planker til vores valnødsfronter, så du får skabsfronter med både æstetisk harmoni og materialemæssig styrke. Valnød er perfekt til dig, der ønsker et køkken i mørkt træ med dybde, som samtidig trækker gyldne og varme toner.





yggdra_02

Malede fronter: dit farvevalg, vores pensel

Farver er følelser. Og farvede køkkener er med til at sætte stemningen og atmosfæren. Derfor tilbyder vi farvede fronter, der males og finpudses af vores egne malere – direkte på vores værksted. Vi bruger farver, der afspejler omgivelserne, hjemmets rytme og din personlige stil.

Vores fronter kan tones i netop den nuance, du drømmer om – fra klassisk hvid til blød terracotta, grønlig grå eller dyb marineblå. Vi arbejder med matte, fløjlsbløde overflader, der ikke blot er smukke, men også praktiske i daglig brug.





06 2

Når fronterne fortæller historien

Hos Kustomhouse starter indretningen med helheden – men det er detaljerne, der færdiggør fortællingen. Og hjørneskabe, overskabe, låger og skuffer i forskellige træsorter, farver og overflader er netop de detaljer, der skaber rytme og ro i køkkenet.

Alle vores fronter fremstilles med respekt for materialet og for dig, der skal bruge dem hver dag. Vi rådgiver dig, skræddersyr og virkeliggør dine boligdrømme i tæt samarbejde med dig – med blik for hver detalje.

Vi tror ikke på standardløsninger. Vi tror på fronterne som en arkitektonisk gestus. En hilsen til hjemmet. En hyldest til håndværket. Gå på opdagelse i vores materialer – og lad os sammen finde de fronter, der gør dit køkken til dit eget.

Inspiration