Køkkenfronter af eg
Et egetræs historie lever videre i hver eneste åre, knob og bevægelse i materialet. Det lyse træ afslører sine smukke detaljer ekstra tydeligt, og derfor er egetræ et dragende og tidsløst materiale at bruge i indretningen.
Når vi hos Kustomhouse skaber løsninger i egetræ, gør vi det med blikket for træets iboende styrke, variation og taktilitet. Her forenes massivt egetræ og håndværk i løsninger, der er lige så æstetiske, som de er funktionelle.
Et egetræskøkken eller egetræsskabe til badeværelse og garderobe er ikke blot praktiske installationer. Træet er med til at skabe et sanseligt rum, hvor dybe strukturer, varme toner og jordnærhed tilfører liv og nærvær indretningen. Uanset om du foretrækker røget, olieret, lys eller mørk egetræ, så skaber vi smukke løsninger, der passer til netop din bolig og din livsstil.
Alle løsninger – fra olierede, sort- eller hvidbejdsede egelameller og fronter til bordplader i røget eg – fremstilles på vores eget snedkeri, hvor hver samling, slibning og oliebehandling udføres i hånden. Du kan møde de forskellige varianter og lade dig inspirere i vores køkkenunivers, hvor hver løsning har deres egen fortælling, men alle med rødder i det samme kompromisløse materialevalg.
Ved du allerede, hvordan din køkkenlåger skal se ud, så kom ned og tag en snak med en af vores forhandlere – så hjælper vi dig videre
Hvid olieret eg
Hvid olieret eg er indbegrebet af nordisk elegance. Med hvid olie og en let hvidpigmenteret overflade fremhæves egetræets åretegninger på subtil vis, og det naturlige farvespil får et blødt, kalket skær. Her opstår en rolig og afbalanceret base, der klæder både moderne og klassiske rum.
Hvid eg egner sig perfekt til dig, der ønsker et lyst, harmonisk udtryk. Hvad enten du ønsker løsninger i finer eller massiv eg, kan du med fordel kombinere træet med natursten for at forstærke det organiske udtryk. Og til dig, der drømmer om et køkken med egetræ, men ønsker mere diskrete fronter eller overflader, er hvid eg et tidløst og poetisk valg.
Klar olieret eg
Når egetræ behandles med klar olie fremhæves træets naturlige glød, farvespil og åretegning, samtidig med at det beskyttes mod hverdagens slid og brug. Olien trænger ind i træets overflade og forstærker dets levende struktur – uden at lægge sig som en barriere.
Det er et klassisk og tidløst valg, der passer smukt ind i både moderne og traditionelle indretninger, hvor materialet gerne må tale for sig selv. Klar olie tilfører en varm, gylden tone uden at forvride egetræets ærlige udtryk – genialt til dig, der ønsker et køkken i lys eg, men med varme nuancer.
Eg i mat lak
Mat lak på eg giver en diskret og silkeblød overflade med en næsten usynlig beskyttelse. Lakkens beskyttende effekt er bl.a. grunden til, at mange ønsker denne type behandling til deres egetræslåger, egetræsgreb eller hylder i egetræ i køkkenet.
Overfladen bliver nem at vedligeholde og rengøre, samtidig med at den bevarer egetræets naturlige farve og følelse. Eg, mat lak passer perfekt til dig, der ønsker et minimalistisk og elegant look til din indretning.
Sort, olieret eg
Med sort olie får egetræet en dyb og mørk tone, hvor åretegningerne træder frem med dramatisk kontrast og taktil elegance. Resultatet er en overflade, der føles både moderne og rå – men stadig tro mod træets naturlige struktur.
Vores egetræsvariant i sort olie bliver ikke til komplet sort eg, men til er et kompromisløst valg til dig, der ønsker et stærkt visuelt udtryk. Varianten er til dig, der både ønsker en kølig ro og spændende dynamik i materialestrukturen.
Mørk, røget eg med klar olie
Røget eg er en af de mest efterspurgte varianter – og med god grund. Ved at udsætte træet for ammoniakdamp fremkaldes en mørkere farvetone, der varierer fra gyldenbrun til næsten sort. Resultatet er en dyb, sanselig overflade med intensitet og karakter.
Røget egetræ til køkkenet bringer varme og eksklusivitet ind i hjemmet. Især i samspil med kølige materialer som stål og marmor skaber det en luksuriøs kontrast. Et køkken i røget eg er oplagt til dig, der elsker mørke køkkener og generelt holder af den nordiske noir i indretningen.
Sort, bejdset egetræ
Med bejdset egetræ åbner vi op for en verden af nuancer. Her behandles overfladen med pigmenter, der fremhæver træets struktur og samtidig tilfører farvet karakter. Resultatet er en flot sort eg: En balanceret blanding af det naturlige og det kontrollerede – en slags kurateret natur.
Sortbejdset eg er også en populær variant til dig, der ønsker mørkt træ til køkkenindretningen. I vores kollektioner arbejder vi blandt andet med varme jordtoner og kolde gråbejsninger, der passer perfekt ind i både private hjem og eksklusive kontormiljøer.
Vi præsenterer muligheder – ikke begrænsninger
Hos Kustomhouse tror vi ikke på at løsninger skal passe i prædefinerede kasser. Vi præsenterer derfor de materialevarianter, som vi oplever, mange efterspørger. Men det skal ses som muligheder – ikke begrænsninger. Ønsker du andre materialer, der ikke står på listen, så bare tag fat i os. Så hjælper vi gerne med at finde materialet til dig.
Som indretningsarkitekter leverer vi hele indretningsløsninger. Drømmer du om et helt køkken i massiv egetræ, eller måske lameller i eg?
Kontakt os – så hjælper vi dig med at designe og skabe det køkken, du drømmer om.

