Køkkenfronter i elmetræ: Diskret og dramatisk
Der findes materialer, der træder frem – ikke ved at være voldsomme, men ved at hviske med overbevisning. Elmetræ er et af dem. Med sit levende spil, varme glød og let bølgende struktur er elm et træ, der balancerer mellem det bløde og det rå. Ikke klassisk som eg, ikke mørk som valnød – men noget andet. Noget subtilt og dragende. Hos Kustomhouse bruger vi elm i indretning, hvor overfladen gerne må have karakter, men aldrig føles påtrængende. Behandlet med klar olie eller let pigmentering fremhæves elmens naturlige variation, og det gyldne farvespil får en næsten silkeagtig dybde.Elmen er for dig, der ønsker noget særligt – noget sjældent. En stemning, der bygger på diskret luksus, naturlig stoflighed og sanselig varme.
Ved du allerede, hvordan din køkkenlåger skal se ud, så kom ned og tag en snak med en af vores forhandlere – så hjælper vi dig videre
Et materiale for dig, der vil mærke rummet
Elmetræ vælges ikke kun med øjet – det vælges med hænderne og med hjertet. Det er for dig, der vil mærke træets lette puls i hjemmet. Der ønsker at skabe rum med rytme, dybde og ro. Hos Kustomhouse hjælper vi dig med at designe en løsning, hvor elmtræ ikke bare indgår – men lever.Gå på opdagelse i vores køkkenmodeller og se, hvordan elm kan folde sig ud i dit næste projekt.
Elm i køkkenet
Et køkken i elm er både modigt og balanceret. Det bryder med de typiske valg af træsorter og giver et let og levende udtryk, uden at miste tyngde. Elmen som materiale er oplagt at bruge til at skabe kontraster med, men kan også bruges som gennemgående flade med ro og rytme. Elmen har en varme, der klæder både stål, marmor og linoleum, og fungerer derfor smukt i kombination med andre materialer fra vores materialeunivers.
Brug elmetræ som låger, fronter, lameller eller bordplade – eller lad det brede sig i hele indretningen i form af skuffer, paneler og hylder. Med det gyldne spil og de bølgende årer er et badeværelse i elm også en sikker måde at bringe ro og varme ind i hjemmet – særligt op mod de ellers hårde overflader, man vil finde i denne type rum.
Elm, klar olie
Når elmens naturlige skønhed skal stå helt tydeligt frem, vælger vi klar olie. Denne behandling beskytter træet, uden at skjule det. Tværtimod: Olien trænger ind i overfladen og fremhæver den varme glød og de fine åretegninger, som elmetræ er kendt for. Resultatet er en overflade, der føles levende og varm – uden at virke tung.
Elm i klar olie egner sig perfekt til dig, der ønsker et naturligt udtryk med masser af stoflighed og dybde. Det passer smukt i både moderne og klassiske rum og kan kombineres med lyse stengulve, stål, eller kontrastfulde materialer som sort marmor. Det er en løsning med rødder i naturen – og med øje for det raffinerede.
Elm, grå olie
Grå olie giver elmetræet et mere dæmpet og køligt udtryk. Det gyldne spil tones ned, og der opstår i stedet en sofistikeret, stenet glød, som får træets struktur til at fremstå skarpere og mere grafisk. Hvor klar olie løfter elmens varme, skaber elm i grå olie en nordisk ro, der gør sig særligt godt i minimalistiske eller monokrome indretninger.
Denne variant er ideel til dig, der ønsker en mere afdæmpet, næsten arkitektonisk version af elmen. Særligt i mørke køkkener, hvor du ønsker balance mellem det organiske og det kontrollerede, tilbyder grå olie en diskret luksus, der løfter hele rummet.
Vi præsenterer muligheder – ikke begrænsninger
Hos Kustomhouse tror vi ikke på at løsninger skal passe i prædefinerede kasser. Vi præsenterer derfor de materialevarianter, som vi oplever, mange efterspørger. Men det skal ses som muligheder – ikke begrænsninger. Ønsker du andre materialer, der ikke står på listen, så bare tag fat i os. Så hjælper vi gerne med at finde materialet til dig.
Som indretningsarkitekter leverer vi hele indretningsløsninger. Drømmer du om et helt køkken i massiv egetræ, eller måske lameller i eg?
Kontakt os – så hjælper vi dig med at designe og skabe det køkken, du drømmer om.

